Hjerterum og gratis morgenmad

Mølleplads Centret er livlinen for 50-60 ensomme og misbrugere

MIDTBYEN:- Uden dette sted ville jeg ikke overleve. Så enkelt er det. Steen Knudsen, 51 år, sidder på Mølleplads Centret og ruller en smøg over en kop kaffe. Stille og roligt fortæller han om, hvad centret betyder for ham og mange andre ensomme og udstødte. - Oftest er det morgenmåltid, jeg får her, det eneste jeg får at spise i løbet af en hel dag. Så alene af den grund ville jeg slet ikke kunne klare mig uden. - Men det allervigtigste er samværet. Her kommer rigtig mange dejlige mennesker, og vi får en snak om alt muligt. Lige fra ishockey til fodboldkampen i fjernsynet aftenen før og om dem, der er døde. Steen Knudsen har været fast morgengæst på Mølleplads Centret de seneste snart fem år. Her får han et gratis måltid morgenmad og altså en hyggelig snak med de andre gæster. Ofte står han og venter udenfor sammen med de andre, når centret åbner klokken ni. Han går først ved middagstid. - Naturligvis spiller det en rolle, at maden er gratis. Jeg får førtidspension, og af den bliver der trukket penge til indskud i min lejlighed og andre faste udgifter. Så der er ikke så mange tilbage. Steen Knudsen ser sund og rask ud, som han sidder der med sit lange, grå hår samlet i en hestehale. Men hans skæggede ansigt bærer også præg af, at livet har været hård ved Steen Knudsen, og han har slået igen. Den skæve næse har været brækket flere gange, og det er ikke fordi han har været bokser. - Nej, jeg har flere domme for røveri, vold og narko bag mig. Men nu fører jeg en mere rolig tilværelse. Jeg har et mindre spiritusproblem og ryger en del hash. Eller mener jeg ikke, at jeg skejer ud. Man bliver jo også ældre, smiler han. Steen Knudsen er dansk-canadier. Allerede som 14-årig røg han i spjældet i Canada første gang, fordi han efter eget udsagn nægtede at gå i skole. Det kostede næsten to års fængsel. - Det var i fængslet, min kriminelle løbebane blev lagt. Var jeg ikke kommet i fængsel, er jeg sikker på at mit liv havde formet sig helt anderledes. Knapt var den dengang 16-årige dreng sluppet ud, før han begik væbnet røveri, og senere fulgt flere volds- og narkodomme. Det blev til ialt 13 års fængsel i Canada, før han til sidst blev udvist for at være i besiddelse af et gram hash. - Men det var selvfølgelig bare dråben, erkender han. Siden han blev udvist til Danmark i 1980'erne, har han også flere gange været på kant med loven. Blandt andet skød han ved et uheld engang sig selv i foden med et oversavet jagtgevær. Foden var næsten skudt væk, men den blev via et operativt indgreb reddet med nogle muskler fra maveregionen. Steen Knudsen er dog så invalideret efter at have skudt sig selv i foden, at det gør ham uarbejdsdygtig. Hvor meget Møllegade Centret i virkeligheden betyder for Steen Knudsen gik op for ham, da han på et tidspunkt fik karantæne efter at have været i slagsmål på stedet. - Karantænen var helt i orden, for den var jeg selv skyld i. Men i løbet af to uger tabte jeg mig 13 kilo, fordi jeg overhovedet intet fik at spise. Så dette sted er helt bogstaveligt et spørgsmål om liv og død. Ikke bare for mig, men også for mange af de andre. Regel nummer et på Mølleplads Centret er forbud mod stoffer. Regel nummer to er forbud mod slagsmål. Begge dele medfører karantæne. - Og de regler bliver overholdt, for for de fleste af os er centret det eneste faste holdepunkt i tilværelsen. Det er her, vi får opfyldt vores behov for at være sammen med andre mennesker. - Okay. Der er da også Parasollen. Men det er slet ikke det samme. På Parasollen kommer jo ene narkomaner, og det er kun for at spise et hurtigt måltid, man kommer der. Der er slet ikke det samme sociale fællesskab. Mølleplads Centret drives af Frelsens Hær, der startede med tilbudet om gratis morgenmad for 10 år siden. I 1995 fattede socialministeriet interesse for initiativet i Aalborg, og i tre år fungerede det som et statsfinansieret forsøgsprojekt. Siden har Aalborg Kommune ydet et pænt bidrag til morgenmåltidet. I øjeblikket er det 275.000 kroner om året. - De penge er efter min mening også givet godt ud. For vores tilbud om gratis morgenmad betyder for disse 50-60 mennesker, at det ikke er narko og øl, de først tænker på, når de vågner om morgenen. Udover at få stillet sulten oplever der her det fællesskab og det netværk, som vi alle har brug for, siger centrets leder Leif Munk. Noget, som socialrådmand Birgit Ekstrøm (S) er ganske enig i. - Centret udfører virkelig et godt stykke arbejde til gavn for nogle af de allersvageste i samfundet. Den slags skal der være råd til at støtte fra kommunen side, siger hun. Hovedparten af dem, der kommer for at få et gratis morgenmåltid, er misbrugere og ensomme mellem 30 og 40 år. Men der kommer også unge mennesker helt ned til 20-årsalderen og folk omkring 70. - Narkomanerne, som kommer her, bliver yngre og yngre. Jeg tror, det er fordi det for nogle bliver sværere og sværere at leve op til samfundets krav, og så havner de i misbrug, siger Leif Munk. Hvis blot gæsterne får en lidt bedre hverdag takket være Mølleplads Centret, er han glad. Det gratis morgenmåltid er måske endda medvirkende til at mindske narkokriminaliteten. Nogle af dem, der kommer i centret, har en bolig. Andre sover udendørs eller i trappeopgange. Men lever alle en forhutlet tilværelse eller er ensomme. - Håbet er da, at nogle af misbrugerne på længere sigt bliver inspireret til at ændre deres liv og komme ud af misbruget. Men den første forudsætning for at nå dertil, er at de bliver en del af et fællesskab og et netværk, som vi har her. Nogle er "bare" ensomme, men det kan også være med til at forsumpe én, konstaterer Leif Munk. Selv om Frelsens Hær er en kristen organisation, er der ikke meget moralprædiken i centret. - Det handler om næstekærlighed og at række en hånd ud til folk, der er i nød. Som Jesus sagde, så er det de syge, der har brug for en læge, siger centrets leder.