Hjertesag i Rebild
Tre foreninger bag Hjertehøjskole med diverse oplæg

Hjertehøjskolen holdes på Rebild Vandrehjem. Privatfoto
REBILD:De tre hjerteforeninger i Rebild, Mariagerfjord og Vesthimmerland har for første gang forenet kræfterne og tilbyder nu en ny Hjertehøjskole med forskellige faglige oplæg.
Kursusleder Birthe Nielsen, der er formand Hjerteforeningen Rebild, lover et spændende program med bl.a. oplæg ved overlæge hjertemedicinsk afdeling i Skejby Anne Kaltoft, der også er lægelig næstformand i Hjerteforeningen.
Der bydes også på viden om betydning af fysisk træning for kroppen og hjertemotion i Rold skov ved Mariana B. Cartuliares, som er fysioterapeut i Hjerteforeningen.
Diætist i rådgivningscenter Aalborg, Lena Terkelsen, vil i forbindelse med højskoledagene komme med forslag til mad og motionsvaner og hvornår bliver noget for meget eller for lidt.
Socialt samvær med med morgenstræk og bøj og, aftenhygge med musik og dans med bl.a. Rebild Spillemændene indgår også i programmet.
Hjertehøjskolen holdes i dagene 24. til 26. september i samarbejde med LOF.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.