EMNER

Hjerteskærende gensyn på Aalborg Banegård efter 3400 km

Der blev skelet forventningsfuldt mod uret, vippet rastløst med fødderne og knuget håbefulde hænder på Aalborg Banegård, da 21 nordjyder med libanesiske rødder ventede på Intercity-toget fra Kastrup Lufthavn. Efter flere dages rejse vendte 50 nordjyder hjem til familie og venner fra det krigshærgede Libanon .

Maria Freiwat ankommer fra Libanon til Aalborg banegård. Foto: Martin Hjorth

Maria Freiwat ankommer fra Libanon til Aalborg banegård. Foto: Martin Hjorth

Om bord på intercity-toget var således deres pårørende fra det krigshærgede Libanon - blandt andet Marie Freiwats 18-årige barnebarn: - Hun er opvokset her i Danmark og har aldrig haft noget med konflikten i Mellemøsten at gøre. Så hun har måske haft nogle traumatiske oplevelser og er angst, fortæller bedstemoderen med et flakkende blik mod urets viser. Fem minutter til toget ankommer. Barnebarnet har tilbagelagt 3400 kilometer fra hovedstaden Beirut og er kommet ud af landet via grænsen til Syrien. Ligesom det første hold rejsende, der ankom tidligt onsdag morgen, er stemningen noget nær uudholdelig, og moderen til den 18-årige pige bryder ud i gråd, da hun skal fortælle om datterens rejse: - Hun har rejst i tre dage, og jeg har talt flere gange med hende over mobiltelefonen, fortæller hun og tæller sekundviserens vej frem til 48. To minutter og fjorten sekunder igen. På perronen står også familiemedlemmet 18-årige Douni Kryim, der var på besøg i Danmark, da konflikten eskalerede i Mellemøsten: - Jeg har planlagt at være her i to måneder, så situation kan stadigvæk nå at ændre sig, før jeg skal hjem, fortæller hun og skæver i den retning, toget snart ankommer. En rumlen høres i det fjerne, fødder løber frem på perronens kant, fingrer peger søgende mod vognenes tonede ruder, da toget ruller ind på Banegårdens spor 1. - Der!, råber faderen til den 18-årige Maria Antoinette Freiwat, mens tårerne endnu en gang finder vej til moderens øjenkroge, og stemmen knækker over. Forsamlingen udbryder et fælles glædeshyl, da den 18-årige pige træder ud af vognen iført rød kasket og undrende øjne over den overvældende velkomst med knus, kys og kærtegn. Hænder rører ved hendes skuldre, hår og ansigt, nærmest som en forsikring om, at pigen foran dem ikke er en drøm. Banegårdens ur viser 10.50. En rejse på 3400 kilometer er forbi. Med armene viklet om hinaden i et kollektivt knus kan familien Freiwat køre hjem. Forenet og forløst.