EMNER

Hjertesyg med táblet

89-årige Gunner fra Bjergby er med i et forsøg med telemedicin, kaldet Teledialog. Han sender trådløst sine målinger af blandt andet blodtryk til en projektsygeplejerske på Sygehus Vendsyssel.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Projektsygeplejerske Stine Bæk Sørensen og projektleder Birthe Dinesen er i tæt dialog om projektet. Foto: Bente Poder

VENDSYSSEL:89-årige Gunner Allan-Jensen måler to gange om ugen sit blodtryk, puls og vægt. Tallene overføres elektronisk til sygeplejerske Stine Bæk Sørensen på Sygehus Vendsyssel i Hjørring.

Gunner deltager i et forsøg, der hedder Teledialog. Det er rettet mod hjertepatienter, og det er nemlig, hvad Gunner blev kort før jul, da han fik en blodprop i hjertet.

Bag forsøget står forsker Birthe Dinesen fra Aalborg Universitet. Hun gennemførte for fire-fem år siden et lignende forsøg, der dengang var rettet mod KOL-patienter.

- Baggrunden for Teledialog er, at undersøgelser viser, at kun meget få hjertepatienter gennemfører et fuldt rehabiliteringsforløb. Nu undersøger vi, om et meget individuelt forløb kan hjælpe. Det er vigtigt at komme i gang med motion og livsstilsændringer ved en hjertesygdom, siger Birthe Dinesen.

Der er 32 deltagere i Teledialog. Halvdelen er kontrolgruppe, der følger normal rehabilitering, mens de 16 har fået telemedicinsk udstyr. Det er blandt andet en avanceret skridttæller og en táblet, hvor deltagerne kan søge oplysninger om hjertesygdomme i form af andre patienters sygdomshistorie fortalt på video.

Projektet er gennemført midt i december.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst