Hjørring Dyrskue var en succes

3000 flere end sidste år lagde vejen forbi Hjørring Dyrskue

Jakob Gammelgaard
Foto: Peter Broen
Dyr 22. juni 2014 14:45 - Opdateret 22. juni 2014 14:52

HJØRRING: Ikke for varmt og ikke for vådt, samt et tilpas mix af fagligt indhold og underholdning.

LandboNord kan kun være yderst tilfredse med årets dyrskue fredag og lørdag, som trak knap 29.000 gæster til fra landsdelen. Det er 3000 flere end sidste år.

- Vi synes det har været et helt fantastisk dyrskue, fastslår dyrkskueansvarlig, Karin Møller Larsen.

Det er en dyd for arrangørerne, at Hjørring Dyrskue forbliver et rigtigt og traditionelt dyrskue, der afspejler udviklingen i landbruget, hvad angår dyr, maskiner og de produkter, som landbruget leverer til vores middagsborde.

Ikke marked og kræmmere

- Det er vores holdning, at vi ikke skal have kræmmere og marked, som man ser på andre dyrskuer, og det er vores udstillere også glade for, siger Karin Møller Larsen.

Hesteshowet fredag aften var igen i år et stort trækplaster, og der var stor interesse om de lokale producenter af fødevarer, som delte smagsprøver i LandboNords telt.

Der var var ikke så meget malkekvæg til bedømmelse i år som følge af ekstra restriktioner omkring smittefare.

To personer - en med hjertestop og en der kom til skade med en ko måtte hentes af ambulancer på pladsen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...