Hjørring

Hjørring FDF arrangerer juleløb

HJØRRING:I morgen - lørdag 30. april - samles nordjyske FDF'ere i alderen 6-9 år i Hjørring. Baggrunden er, at Hjørring FDF arrangerer det årlige "juleløb". Startskuddet går klokken 9.30 fra Museumshaven, hvorefter deltagerne sendes rundt til forskellige poster ved forretninger i byen. I den forbindelse vil arrangørerne gerne takke Jensens Bøfhus, House, Betty Mogensen, Steffensen Optik, Jyske Bank, Boston, Møller Lee, Spar Nord, Emil C. og Krumme. Deltagerne samles klokken 12 foran City-scenen for at danse om et juletræ, inden turen igen går tilbage til Museumshaven. Klokken cirka 13.30 rykker de mange FDF'ere til Christiansgave, hvor de vil befinde sig indtil dagens afslutning klokken 15.30. Hjørring FDF regner med deltagelse fra cirka 80 børn og 20 voksne.