Lokalpolitik

Hjørring for fattig til at låne millioner

Lommesmerter forhindrer kommunen i at udnytte de lånemuligheder, den har.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Politikerne på rådhuset i Hjørring agter at øge kommunens anlægsbudget en smule i 2010. Der venter blandt andet skolerenoveringer og omfattende udgifter til vejanlæg ved det nye Bispetorvscenter.Foto: Bent Bach

Hjørring har af staten fået mulighed for at låne godt 48 millioner kroner til blandt andet skolerenoveringen, men kommunen kan ikke udnytte lånemulighederne. Kommunen skal nemlig stille med et tilsvarende beløb for at få lov til at låne, og det kan Hjørring ikke. - Vi kan ikke udnytte de 48 millioner i lån. For at gøre det ville vi skulle tage mange af dem fra kommunekassen og det vil vi ikke, siger Finn Olesen. Borgmester Finn Olesen (S) mødtes i går med forhandlingsgruppen fra byrådets partier og grupperinger. Mødedeltagerne kiggede i sær på mulighederne for næste års anlægsbudget, og det var ikke opmuntrende at måtte sige nej til lånemulighederne. Men der er ingen vej uden om. I år har kommunen haft et anlægsbudget til eksempelvis skolerenoveringer og veje på godt 46 millioner. Finn Olesen forventer, at det trods alt bliver større i 2010. - Det kommer nok ikke under 54 millioner kroner og pengene vil først og fremmest blive brugt til skolerenoveringer, siger Finn Olesen. Anlægsbudgettet næste år skal desuden bære udgifter til de omfattende vejanlæg ved det nye Bispetorvcenter på den tidligere slagterigrund. Politikerne har ikke mulighed for at bruge flere penge på anlægssiden, selvom man har lånemulighederne. Byrådet har nemlig erkendt, at man også næste år, er nødt til at have en buffer til uforudsete udgifter. I år har byrådet en økonomisk stødpude på 36 millioner kroner til uforudsete udgifter, men næste år skal den være større. - Jeg satser på, at vi næste år får en buffer på 50 millioner kroner, siger Finn Olesen. Selv med en buffer i år på 36 millioner kroner, tvinges kommunen til at spare 40-50 millioner kroner. Også hvis Indenrigsministeriet giver kommunen lov til at sætte skatten op med en procent. Budgetforhandlingerne i byrådet går for alvor i gang i næste uge.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst