EMNER

Hjørring går enegang

Økonomiudvalg sagde ja til det nye erhvervsudviklingsselskab Krumpen

Julekalenderen optaget på Børglum Kloster skal anvendes til erhvervs - og turismefremstød. Arkivfoto: Bent Bach

Julekalenderen optaget på Børglum Kloster skal anvendes til erhvervs - og turismefremstød. Arkivfoto: Bent Bach

Hjørring går i første omgang enegang i forsøget på at profitere af den kommende TV2-julekalender "Ludvig og julemanden". Julekalenderen blev i sommer optaget på Børglum Kloster. Økonomiudvalget har sagt ja til at søsætte det nye erhvervsudviklingsselskab "Krumpen" selvom de påtænkte partnere Brønderslev og Frederikshavns kommuner i første omgang ikke vil være med. - Vi mener ikke, at vi kan vente. Det er nu, vi skal igang med at udnytte markedsføringsfordelen af, at julekalenderen vises hver dag i december for Familien Danmark. Det bliver en fantastisk markedsføring af Vendsyssel, som det lokale erhvervsliv og turismesektoren kan udnytte, siger borgmester Arne Boelt (S). Økonomiudvalget udpegede Arne Boelt som formand for en fem-mands bestyrelse, som skal rumme repræsentanter fra erhvervslivet og turismeorganisationer. Erhvervsudviklingsselskabet etableres som en selvejende institution. Denne konstruktion skal muliggøre hurtige beslutninger. Erhvervsudvilingsselskabet skal skabe en fælles historie med udgangspunkt i Stygge Krumpen. Virksomheder, som har samarbejdsaftale med "Krumpen" kan anvende denne fælles historiefortælling i deres egen produktudvikling og markedsføring. Der skal desuden skabes et logo og en grafisk linje, der kan anvendes af alle samarbejdspartnere. Der skal også oprettes en hjemmeside, der sælger produkter fra virksomheder tilknyttet "Krumpen". Fra hjemmesiden skal der linkes til samarbejdspartnernes hjemmesider. Der skal desuden laves såkaldt merchandise, der kan sælges i virksomhederne under "Krumpen". Byrådet skyder en halv million kroner i projektet i 2011 og en halv million i projektet i 2012.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst