Hjørring halter efter

NY HJØRRING: Om politikere synes, at det er en god idé at bruge penge på biblioteker, er i sagens natur en politisk afgørelse. Men faktum er, at Hjørring halter et godt stykke efter andre kommuner på samme størrelse, når det gælder størrelsen på de lokale hovedbiblioteker. Her er en oversigt over byen og størrelsen på de respektive hovedbiblioteker. - Hjørring: 1900 kvm. - Holbæk: 4000 kvm. - Frederikshavn: 4200 kvm. - Holstebro: 5400 kvm. - Horsens: 5000 kvm. - Kolding: 7200 kvm. Hvis Hjørring Bibliotek bliver flyttet til Metropol, får det et areal på 4500 kvm. - Pladsforholdene i Hjørring i dag er under ingen omstændigheder holdbare, og det har de ikke været i 15 år, mener stadsbibliotekar Carsten Winther.