Kunst

Hjørring har fået en ny, høj skulptur

5,6 meter høj granitskulptur med kobber står ved Aalborgvej

HJØRRING:I al ubemærkethed har Hjørring fået en ny skulptur. På plænen ved Aalborgvej/Karolinesvej er billedhugger Flemming Holms mere end fem meter høje stenskulptur stillet op. Skulpturen er hugget i halmstadgranit med et bronzesejl, der er irret, så det fremstår i en ren grøn farve. Flemming Holm har arbejdet på den 5,6 meter høje skulptur siden december 2002. Han har tidligt selv kaldt skulpturen for en Bagterpsten - en lille ordleg med Bautastenene fra oldtien. Skulpturen er et bestillingsarbejde fra Boligforeningen af 1938, som ejer boligblokkene, hvor skulpturen er stillet op. Flemming Holm, 56 år, er også netop færdig med to andre skulptruer, nemlig en til Aalestrup Realskole og en til Kuben i Hirtshals. Fra 23. september er Flemming Holm med på Art Copenhagen 2004.