Arbejdsformidling

Hjørring mod strømmen

Det kan sådan set ikke betale sig. I hvert fald ikke på kort sigt.

Arbejdsmarkedschef i Hjørring, Michael Duus Nielsen: Vi formår at få flyttet mange unge over i aktive forløb.
 Foto: Kurt Bering
Arbejdsmarkedschef i Hjørring, Michael Duus Nielsen: Vi formår at få flyttet mange unge over i aktive forløb. Foto: Kurt Bering

Men mens langt de fleste kommuner styret af økonomien propper stadigt flere kontanthjælpsmodtagere over i den billige matchgruppe 3, går 10 kommuner den modsatte vej. I spidsen, og som den eneste nordjyske, ligger Hjørring Kommune. Her var cirka hver femte kontanthjælpsmodtager i maj 2010 placeret i gruppe 3. I dag er det skrumpet sølle 5,7 procent. Hjørring Kommune har nemlig rykket mange kontanthjælpsmodtagere op i matchgruppe 2 og 1, hvor de har ret til aktivering eller uddannelse. Rettidigt, vel at mærke. Med så mange i de to grupper lykkes det med rettidigheden ikke hver gang, hvilket straks medfører mindre refusion fra staten. - Men det er en beslutning, politikerne har truffet med åbne øjne, understreger arbejdsmarkedschef Michael Duus Nielsen. - På denne måde kan vi gøre mange flere ting for mange flere personer. Som eksempel nævner arbejdsmarkedschefen kommunens indsats for unge. - Her ligger vi nummer fire i landet målt på de ressourcer, vi bruger på unge. Vi formår at få flyttet mange unge over i aktive forløb, og vi kan se, at det virker. Michael Duus Nielsen vedgår, at fordelingen af kontanthjælpsmodtagere i de tre matchgrupper ikke skaber flere jobs i kommunen. - Men det er en lige så stor succes at flytte folk fra at have andre problemer til alene at have et problem med at få et job. Både for os for for den unge. Han ser positivt på regeringens planer om at fremover at lade statens refusion afhænge af jobcentrenes resultater. - Den tidligere regering brugte økonomien som et meget aktivt styringsinstrument af kommunerne. Med sådan en mekanik vil kommunerne indrette sig efter, at gør du det, så får du så og så meget i refusion. I stedet ser arbejdsmarkedschefen frem til for eksempel en enhedsrefusion. - Den vil gøre op med de skævheder, der ellers kan blive i kommunernes indsats. Man vil også komme ud af det registreringsbureaukrati, der er koblet op på at bruge økonomien som styringsinstrument i beskæftigelsesindsatsen. Det giver rigtig meget bureaukrati, så der vil være en reel besparelse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden