Hjørring og Frederikshavn er da en del af Sindals opland

Rigtige satsninger på den kulturelle front kan trække folk til Soldalen

Kulturpolitik 1. februar 2003 07:00

SINDAL: Det kan være svært at få ordentligt fat i et stykke vådt håndsæbe, og en rask diskussion om kultur - eller måske manglen på samme - kan også svuppe lidt rundt, inden man får rigtig greb om snakken. I hvert fald var der mange forskellige forslag, både de volumiøse, der ville kræve ikke så lidt kræfter og kapital, og forslag, som snildt kunne gennemføres allerede fra på mandag, da Liberalt Oplysnings Forbund (LOF) og Sindalegnens Turistforening inviterede til debat i sognegården torsdag aften. Betegnelsen kultur favner således bredt, og derfor havde arrangørerne klogeligt valgt at invitere tidligere MF'er Peter Duetoft med til seancen. Ikke bare, fordi han som tilflytter - hvilket man jo som bekendt er de første 50-60 år efter, man er flyttet til Vendsyssel - kunne se med friske øjne på kulturen i Sindal, men også, fordi han mere eller mindre afstak rammerne for, hvilken form for kultur, der skulle vendes, drejes og tygges på i sognegården. I kølvandet på chefindpiskerens indlæg kom det mest til at dreje sig om kultur, som skulle kunne sætte Sindal på landkortet - tiltag, som kunne stå som fyrtårne efter springvands-projektet . Altså kultur af en vis kaliber. Julepynt - Kulturpolitik er erhvervspolitik, fastslog Duetoft med henvisning til, at når medarbejdere skal bosætte sig, lægges der også vægt på eksempelvis kultur og miljø. - Kulturpolitik er ikke længere luksus. Det er en nødvendighed, erklærede han og rystede lidt ros ud af ærmet, inden han tog grovfilen frem. - På Christiansborg var de trætte af at høre på mig, når jeg sagde, at der er relativt mere kultur i Sindal end i København, hvor man har en oplevelses-kultur og ikke en deltager-kultur sådan som her, lød de opmuntrende ord fra Peter Duetoft. Herefter var rygklapperiet så også slut. - Hvorfor har man brugt pakhuset til noget så ligegyldigt som en lejlighed til mig? Byens måske smukkeste bygning er gemt væk bag et apotek, hvor der måske skulle have været et springvand. Det er spild af en smuk bygning, påpegede Peter Duetoft, som ligeledes mente, at byens gamle posthus ved banen også ville have haft kulturelt potentiale, hvis det ikke var kommet på private hænder. - Og vil man have et image som en driftig by, hjælper det altså ikke, at julepynten stadig hænger, tilføjede han. Ifølge Peter Duetoft kan man sagtens løfte store opgaver og tunge navne, selv om man er en lille by eller kommune. - Hvorfor skal jeg tage til Skørping for at se Frits Helmuth - hvorfor kommer han ikke til Sindal?, spurgte Duetoft, der senere på aftenen fik et svar fra advokat Johannes Funch, der også sidder i menighedsrådet. - Der er næsten for meget kultur. Hvis Frits Helmuth kom, ville det kun trække 20-30 stykker, lød det fra Funch, og den lidt pessimistiske vinkel blev underbygget af, at verdensnavne som violinisten Kim Sjøgren og fløjtenisten Michala Petri kun fyldte bykirken halvt op, da de gæstede Sindal Duetofts forslag talte endvidere etableringen af fire byporte ("arkitekter er ikke så dyre, inden de bliver verdensberømte"), to biografer (en til premiere-film og en til klassikere), Arnoldi-malerier på byens gavle - og en hel del mere. - Sindal skal ikke bare være et sted, man kører igennem. Hjørring, Frederikshavn, Nørresundby og måske noget af Aalborg er da en del af Sindals opland. På 25 minutter kan man køre fra Nørresundby til Sindal, så hvorfor skulle de ikke kunne køre op til os og se en film?, lød det fra Peter Duetoft, der altså, må man konkludere, kan klare strækningen på under en halv time i sin sorte Mercedes - en modig tilkendegivelse, kunne man tilføje, idet landbetjenten var blandt de tilstedeværende i sognegården ... Latrinært samarbejde Den tre timer lange debat, som blev styret med kompetent hånd af dirigent Erling Johansen, kastede mange bidrag af sig, og et af de uundgåelige temaer, blev naturligvis også, i hvilket omfang, den lokale kultur skulle støttes med kommunale kroner. Selv om flere fandt det direkte nærigt, at politikerne i år droppede tilskuddet til nytårskoncerten på knap 10.000 kroner, var der ingen vaklen hos kommunalbestyrelsesmedlem Erik Nielsen (V). - Den skal aldrig mere ind under kulturudvalget, lød beskeden med henvisning til, at koncerten trak masser af mennesker uden et kommunalt engagement, men Peter Duetoft advarede mod, at kommunen per definition trak følehornene og pengene til sig, når det gælder kultur. - Det er enten naivt eller meget ideologisk at tro, at man kan få noget ved at lade være med at give noget, lød reaktionen, og den linie var der opbakning til fra kulturudvalgsformand Arne Boelt (S). - Det er urealistisk at tro, at frivillige alene kan sætte Sindal på landkortet - den tid er forbi, tilkendegav han. Og kommunen er ifølge den tidligere formand for Sindal Borgerforening, Peter Hjorth, en helt nødvendig samarbejdspartner på den latrinære front. - Det er træls at sælge bajere til 600 mennesker i anlægget, som skal rende ned til grillen for at bruge toilettet, lød det fra Peter Hjorth, som med andre ord gerne så, at kommunen ville være behjælpelig med en eller ander form for træk og slip i Anlægget, hvor den årlige jazz- og folkefest foregår. Ingen Kim Larsen De mange indlæg, tanker, ideer og lyse indfald blev krydret med et par salmer og en del numre fra Sindal Mandskor. Og hvis en gejstlig person eller to nu skulle være bekymret over, hvad der blev sunget - arrangementet foregik ganske vist ikke i kirken, men dog i en sognegård - kan det pålyses, at Kim Larsens sang: "Om lidt" ikke var på repertoiret. Idéen med sammenkomsten var netop ikke, at stillheden skal sænke sig over Sindal.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...