Hjørring-pige til DM i skills

Thi Hoai Trang Ngyen, der er under uddannelse til ernæringsassistent skal til januar til DM i skills i Odense.

Der var fire deltagere ved de regionale mesterskaber i skills i Hjørring. Fra venstre Thi Hoai Trang Ngyen, Kristine Clausen og Sandie Wulff og Louise Larsen fra Sygehus Vendsyssel.Privatfoto
Uddannelse 16. november 2011 21:00

Hun blev for nylig nummer to, da de regionale mesterskaber for ernæringsassistenter blev holdt på EUC Nord i Hjørring. Thi Hoai Trang Ngyen går på den tre-årige uddannelse på EUC Nord og er i praktik i Hjørring Centralkøkken. Herfra er personalet klar til at tage med til Odense og heppe, når mesterskabet skal afgøres. Vinder af de regionale mesterskaber blev Kristine Clausen fra Erhvervsskolerne i Års og Sygehus Himmerland. Uddannelsen til ernæringsassistent tager tre år, hvoraf 50 uger er fordelt på fire skoleperioder. Uddannelsen lægger vægt på ansvar for kostproduktion til mange mennesker samt afrydning, opvask og rengøring. Til DM i skills i Odense deltager i alt 37 forskellige fag.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...