Hjørring Revy gør et scoop: Preben Kristensen spiller med i 2019

Hjørring Revyen får helt nye ansigter på scenen næste år

Allan Vinding Sørensen
En glad revydirektør, Henrik "Baloo" Andersen kunne på fredagens pressemøde afsløre, at Preben Kristensen er på revyholdet i 2019. Foto: Bente Poder
Hjørring revyen 12. oktober 2018 12:32

HJØRRING: Hjørring Revyen har gjort et scoop af de større: Preben Kristensen skal på scenen i Hjørring Revyen næste år.

Den folkekære - og meget travle - skuespiller har efter mange tidligere opfordringer fundet plads i kalenderen og sagt ja til at være med.

Revyen får et helt nyt hold. Preben Kristensen bliver således del af et særdeles stærkt musikalsk hold bestående af Trine Gadeberg, Anne Sofie Espersen, Carsten Svendsen, og Kasper Le Fevre. Frede Gulbrandsen skal instruere og Kirsten Brink være scenograf.

Revydirektør og kapelmester Henrik "Baloo" Andersen og revyens bestyrelse har så svært ved at få armene ned, at man næste år spiller 40 forestillinger i stedet for 30.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...