ÅRHUS: Han har haft svært ved at bide sig helt fast i front hos HI's 2. divisionsfodbold, men alligevel fik Adnan Begovic mandag eftermiddag chancen for at spille med Superliga-reserverne fra AGF i en kamp mod Silkeborgs reservemandskab.
Den 21-årige bosnier har tidligere spillet for AGF, da han for nogle år siden var elev på Hessel Gods.
Selv om hans klubtræner i HI, Jesper Tollefsen, har en fortid som træner i AGF, så har han ikke formidlet kontakten. Han virkede mandag heller ikke synderlig glad for, at hans angriber prøvede lykken med AGF-reserverne.
- Det har jeg ingen kommentarer til, lød det kortfattet.
AGF fik i øvrigt 1-1 mod Silkeborg ... uden at Adnan Begovic kom på scoringstavlen.toto