Kystsikring

Hjørring takker nej til drænrør

Ingen forsoning mellem Poul Jakobsen og Hjørring

Poul Jakobsen (tv) og Søren Smalbro mødtes for at tale om kystsikring med drænrør. Foto: Hans Ravn

Poul Jakobsen (tv) og Søren Smalbro mødtes for at tale om kystsikring med drænrør. Foto: Hans Ravn

HJØRRING:Der bliver ikke lavet nye forsøg med Poul Jakobsens omdiskuterede drænrør i strandbredden på Hjørring Kommunes hårdt plagede kyster.

Det ligger fast efter et møde torsdag mellem Skagen-opfinderen og teknik- og miljøudvalgsformand Søren Smalbro (V).

- Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hans produkter. Men vi satser i stedet på klitfodsbeskyttelse og bølgebrydere, siger Søren Smalbro.

Med en bevilling over fem år på i alt 10 millioner kroner fra Folketinget er Poul Jakobsen ellers kommet ind i varmen igen, og han så gerne, at forsøgene blev lavet på en lang strækning fra Nørre Lyngby til Nørlev.

- Det er sørgeligt. Jeg havde håbet, at Hjørring Kommune havde fået nok af Kystdirektoratets metoder, efter at 36 sommerhuse nu er bukket under. Det er her, man kan få mest for pengene, og det ville ikke koste kommunen en krone, siger Poul Jakobsen, der mener, at Hjørring Kommune begik en stor fejl, da hans tidligere forsøg blev afbrudt i 2005.

- Hvis jeg havde fået lov at fortsætte, havde der været brede sandstrande i dag, siger Poul Jakobsen.

- Der er delte meninger om hans forsøg, men hvis vi siger ja, blokerer vi samtidig for anden form for kystsikring, og det vil vi ikke, siger Søren Smalbro.

Det bliver nu en politisk beslutning i Folketinget, hvor forsøgene så laves.

Arkivfoto: Martin Damgård

Arkivfoto: Martin Damgård

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst