Hjørring

Hjørring Turistfart køber partner

Da året skiftede til 2011 skiftede også Skelund Turistbusser ejer, idet virksomheden blev opkøbt af Hjørring Turistfart.

Den tidligere indehaver af Skelund Turistbusser, Bent Ole Hansen, fortsætter som daglig leder, ligesom hans ægtefælle, Charlotte Hansen, også fremover vil arbejde i virksomheden. - Jeg har nydt min tid som indehaver, men følte tiden var den rette til at overdrage virksomheden. Nu kan jeg koncentrere mig om at give vore gæster den gode oplevelse, men også undgå de meget lange dage med kørsel og administration, siger Bent Ole Hansen Hård konkurrence. Baggrunden for salget er også, at branchen er præget af hård konkurrence. - Det var svært at opnå rimelige konkurrencevilkår som lille vognmand, fordi man ikke har stordriftsfordelene med. Det gjorde tidspunktet for at sælge oplagt, når der nu var en interesseret køber, siger han. Hjørring Turistfart køber både lokalt og over det meste af Europa. I dag råder Hjørring og Skelund Turistbusser over en vognpark på 61 busser, som kan opfylde et hvilket som helst kørselsbehov.