Trafikulykke

19-årig i kritisk tilstand efter trafikulykke: Trådte baglæns ud på vej

Ung mand kom alvorligt til skade ved ulykke i Hjørring

Arkivfoto
Arkivfoto

Opdateret kl. 05:44

HJØRRING: En 19-årig mand kom søndag aften alvorligt til skade ved en trafikulykke i Hjørring. Det skete klokken 21.53, oplyser vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.

Han fortæller, at en 71-årig mand kom kørende ad Løkkensvej, da den 19-årige angiveligt trådte baglæns ud på kørebanen. Den 19-årige blev ramt af bilen og er nu indlagt på Aalborg Universitetshospital i kritisk tilstand, oplyser vagtchefen.

En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet - Løkkensvej tæt på Nordens Allé - og skal prøve at opklare, hvordan ulykken kunne ske.

- Den 19-årige havde en mobiltelefon i hånden, og det skal klarlægges, om han har talt i den eller kigget på den og været uopmærksom, siger Jesper Sørensen.

Den unge mand stod ved et busstoppested sammen med et familiemedlem, da han altså tilsyneladende trådte ud på vejen. Både han og føreren af bilen - som ikke kom noget til ved ulykken - er fra lokalområdet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden