Vold

24-årig slog offer ned ved Metropol i Hjørring

Det var formentlig et pludseligt møde, der udviklede sig voldeligt

Genrefoto
Genrefoto

Opdateret 12. maj 2022 kl. 14:28

HJØRRING: Det var en formentligt et pludseligt sammenstød, som lå til grund for en voldsepisode mandag eftermiddag ved Metropol på Østergade i Hjørring.

Det fortæller vagtchef Jesper Sørensen fra Nordjyllands Politi.

- Vi modtog en anmeldelse klokken 16.30 om, at en person var blevet slået med en genstand af jern. Det lyder til at have været et pludseligt møde, som udviklede sig, fortæller vagtchefen.

Han oplyser, at gerningsmanden og offeret i forvejen har en eller anden form for kendskab til hinanden. Afhøringerne er dog i gang mandag aften, hvorfor den nærmere relation endnu ikke er afklaret.

Gerningsmanden er en 24-årig mand fra lokalområdet, mens der endnu ikke er data på offeret, som også er en mand.

- Men vi har fået oplyst, at at han ikke er kommet alvorligt til skade, siger Jesper Sørensen.

I forlængelse af afhøringerne skal politiets jurister vurdere, om den 24-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden