99-årig kan igen køres til gudstjeneste

Den bebudede ændring af kørslen af de ældre i Hirtshals er udskudt

Charlotte Bøje
Takket være blandt andet Alice Larsen på billedet, så behøver de ældre borgere i Hirtshals ikke længere en kikkert for at få øje på bussen fra aktivitetscentret. Foto: Kurt Bering
Ældreforhold 10. februar 2018 14:01

HIRTSHALS: Den varslede omlægning af kørslen af ældre borgere i Hirtshals til aktivitetscenteret Lynggården er nu sat i bero.

Det sker efter at en række brugerne var utilfredse over, at de fra den ene dag til den anden fik besked på, at de ikke længere kunne blive kørt til arrangementer på om torsdagen.

Det betød blandt andet, at de ældre ikke kunne komme til gudstjeneste længere, fortalte Alice Larsen, Hirtshals i NORDJYSKE i sidste uge.

Alice Larsen kæmpede på vegne af din 99-årige nabo, som ikke selv magtede at tage kampen op med kommunen.

Det resulterede torsdag i et fællesmøde mellem brugere af kørselsordningen og Hjørring Kommune. Og efter mødet er Alice Larsen tilfreds.

- Vi fik en god orientering på mødet, og jeg håber også at kommunikationen fremover bliver bedre, siger Alice Larsen.

Det sker ikke igen

Omkring 30 brugere og pårørende deltog i mødet, hvor der blev snakket kørsel og aktiviteter.

Kommunen orienterede om hvorfor kørslen skal omlægges. I et referat fra mødet står der, at kommunen skal omlægge kørslen, fordi aktivitetscentret i Vrå er lukket, og de øvrige aktivitetscentre i kommunen, heriblandt Lynggården, derfor skal rumme flere brugere.

Umiddelbart efter påske træder den nye kørselsordning i kraft, men kommunen har lovet på forhånd at orientere om ændringerne, og desuden hjælpe med de praktiske udfordringer, som den nye kørselsordning eventuelt vil medføre for nogle af brugerne.

Kan komme til gudstjeneste

Fremover tilbydes der kørsel 2-3 gange om ugen, men de ældre er velkomne til også at komme de øvrige dage, hvis de selv kan arrangere transport. Derudover bliver aktiviteterne tilrettelagt efter brugernes interesser, og planlægges sammen med brugerne, når de nye ruter er faldet på plads.

Og endelig arrangeres der yderligere en gudstjeneste om måneden, som vil finde sted den 1. tirsdag i måneden.

Den anden vil findes sted den 1. torsdag i måneden. På den måde kan alle komme til gudstjeneste.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...