Ældre mand skræmte to små legende piger

Politiet har opsøgt den 68-årige mand og formanet ham om god opførsel

En mor fra Hirtshals har ringet til politiet efter en ældre mand kontaktede hendes datter på syv år  og hendes veninde og sagde, at de var pæne og lækre.

En mor fra Hirtshals har ringet til politiet efter en ældre mand kontaktede hendes datter på syv år og hendes veninde og sagde, at de var pæne og lækre.

HIRTSHALS:En mor fra Hirtshals har kontaktet Nordjyllands Politi, fordi en mand 22.august skræmte hendes 7-årige datter og en veninde, mens de legede uden for på Toplærkegade i Hirtshals.

- Han fortalte dem, at de var lækre og pæne og min lille pige er så grædefærdig og rystet!!!! skriver kvinden på den offentlige facebookside Hirtshals.

- Politiet i Hjørring er opmærksomme på denne hændelse, som vi modtog information om d. 22. august 2021.

Det siger politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi.

Politiet fik hurtigt fastlagt identiteten på den pågældende person, som en patrulje har været ude og tale med.

Manden er 68 år og lokal, og han er ifølge Peter Skovbak ikke kendt af politiet for lignende sager.

- Pågældende er formanet om god og tryg adfærd i det offentlige rum, og det er politiets vurdering, at der ikke på nuværende tidspunkt er sket noget strafbart, forklarer Peter Skovbak

Peter Skovbak understreger, at hvis nogle borgere oplever lignende hændelser eller episoder, så opfordres de til straks at rette henvendelse til politiet på 114.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.