Tyveri

Ældre dame troede politiet ringede på: Mand stjal 7000 kr. fra hende

Luk aldrig ukendte personer ind, lyder det fra politiet

Arkivfoto

Arkivfoto

HJØRRING:En 85-årig kvinde fra Hjørring blev mandag frastjålet 7000 kr. i sit hjem.

Ved middagstid ringede en ukendt mand på døren til kvindens bolig i Cathrinestræde i Hjørring.

Han spurgte den ældre kvinde, om hun havde fået stjålet noget, og kvinden troede, manden var fra politiet.

Derfor lod hun ham komme ind i lejligheden, hvor de gik rundt sammen.

Da manden forlod lejligheden, opdagede den ældre kvinde, at der var stjålet 7000 kr. i kontanter fra et skab.

Politiet er overbevist om, at manden stjal de penge. Manden beskrives som lys i huden, 180-185 cm. med kort, mørkt hår. Han var iført en ternet skjorte og beigefarvede bukser.

Hvis man har oplysninger om manden, vil politiet gerne have besked på tlf. 114.

Det er langt fra første gang, ukendte personer snyder sig ind i ældre menneskers hjem under et eller andet påskud - og derefter stjæler fra dem . Nogle gange har det været personer, der hævdede, at de skulle ind for at se på en vask.

- Man skal ikke lukke nogen ind, man ikke kender, siger politiassistent John Christensen fra lokalpolitiet i Hjørring

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst