Ambulance ramte fodgænger: 87-årig kvinde i kritisk tilstand

Trafikulykken er sket på Hjørringvej nær Bøgstedvej

Der foretages opmålinger på ulykkesstedet på Hjørringvej. Foto: Jan Pedersen

Der foretages opmålinger på ulykkesstedet på Hjørringvej. Foto: Jan Pedersen

HJØRRING:En 87-årig kvinde blev tidligt mandag morgen blevet ramt af en ambulance, da hun kom gående på Hjørringvej.

Ulykken skete klokken 05.27 nær Bøgstedvej.

- Kvinden er kommet alvorligt til skade og er i kritisk tilstand, oplyser vagtchef Jesper Sørensen, Nordjyllands Politi.

Ambulancen var på vej hjem fra en opgave og ramte den kvindelige fodgænger.

En tilkaldt ambulance kørte kvinden til Aalborg Universitetshospital, hvor hun er under behandling.

Hjørringvej var kortvarigt været helt spærret, og der har været etableret omkørsel via Astrup og Sindal.

Siden blev der skiftevis åbnet op for trafikken i østlig og vestlig retning ved ulykkesstedet, og klokken 10 var der igen helt åben for trafik.

En bilinspektør har været på stedet for at foretage undersøgelser, der skal være med til at klarlægge, hvordan ulykken er sket.

På nuværende tidspunkt kan politiet ikke kommentere på de nærmere omstændigheder omkring ulykken - herunder om ambulancen kørte med eller uden udrykning, da den ramte kvinden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.