Kystbeskyttelse

Anklaget for ulovlig kystsikring: Snart skal tre mænd, en kvinde og en sommerhusforening for retten

Tre mænd, en kvinde og en sommerhusforening skal i den varme stol i Retten i Hjørring, hvor de er anklaget for omfattende ulovlig kystsikring med sand, sten og beton i 2016 og 2017

Sådan så det ud, da nogle medlemmer af en sommerhusforening tog kystsikring i egen hånd i 2017. Nu falder dommen i retten i Hjørring. Foto: Jesper Thomasen

Sådan så det ud, da nogle medlemmer af en sommerhusforening tog kystsikring i egen hånd i 2017. Nu falder dommen i retten i Hjørring. Foto: Jesper Thomasen

LØNSTRUP:Onsdag 29. januar og de efterfølgende to dage står i dommens tegn for tre mænd, en kvinde og en sommerhusforening i Lønstrup. Her skal de møde i Retten i Hjørring, hvor de er anklaget for omfattende ulovlig kystsikring syd for Lønstrup og risikerer bøder på i alt 425.000 kr., hvis de findes skyldige.

Det første forhold i anklageskriftet handler om, at der i juni 2016 blev smidt omkring 650 ton granitsten på stranden ud for Hagen og Bredningen syd for Lønstrup - uden af der var givet tilladelse til kystsikring af Miljø- og Fødevareministeriet. Det forhold er sommerhusforeningen, to mænd og en kvinde anklaget for.

Det andet forhold fandt sted i tidsrummet 11.-22. december 2017, hvor en bulldozer skrabte sand og jord af klitten og skubbede det ned mod stranden. Efterfølgende hældte en bil beton ned ad klitten mod havet, ligesom der blev placeret granitsten på stranden. I det forhold er sommerhusforeningen samt en mand og en kvinde anklaget.

Anklager Ingrid Munch Hansen går efter en bøde til sommerhusforeningen og to af mændene på 100.000 kr. hver, 75.000 kr. til den tredje mand, mens kvinden står til en bøde på 50.000 kr.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.