Ballade på hotel - fulde gæster anholdt

Stærkt berusede gæster var aggressive og truende, ifølge politiet

Arkivfoto
Politi 13. august 2019 10:41 - Opdateret 13. august 2019 15:36

HIRTSHALS: To berusede gæster på Hotel Hirtshals blev mandag aften anholdt og taget med til detentionen, efter de havde skabt ballade på hotellet.

Hotellet havde tilkaldt politiet, da gæsterne optrådte aggressivt og truende. I første omgang blev de to personer bortvist af politiet.

De to vendte dog tilbage til hotellet, og da det ikke lykkedes at dæmpe dem, blev de anholdt og taget med af politiet. Begge blev senere løsladt, da de var blevet ædru, skriver Nordjyllands Politi i sin døgnrapport.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...