Bandemiljø

Bande-rapper kommer til Hjørring: Politiet holder øje

Kunstneren “Atypisk” med forbindelse til rockerklubben Satudarah spiller koncert i Hjørring

Arkivfoto

Arkivfoto

HJØRRING:Diskotek Confession i Hjørring har booket rapperen “Atypisk” til at optræde fredag aften klokken 20.

Rapperen med det borgerlige navn Amin Kevlar er kendt for sine forbindelser til rockerbanden Satudarah.

I hans musikvideoer er der blandt andet Satudarahs rygmærker og våben, og fremtrædende medlemmer af banden medvirker.

Det har fået Nordjyllands Politi til at reagere.

Politiet kommer også

Nordjyllands Politi vurderer fra gang til gang, om en koncert kræver ekstra opmærksomhed. Og denne gang er grunden, at man vil holde øje med personer med tilknytning til bandemiljøet.

– Vi har valgt at vise folk i Hjørring, at vi vil være mere til stede i nattelivet i aften for at sikre ro og orden, siger Anders Uhrskov, der er vicepolitiinspektør hos Nordjyllands Politi.

Uniformerede og civile politistyrker kommer på Diskotek Confession i aften for at undgå “ballade” til koncerten, som i øjeblikket har 252 deltagende i diskotekets facebook-begivenhed.

– Vi er til stede både før, under og efter koncerten, siger vicepolitiinspektør Anders Uhrskov.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst