Her kan du miste pusten: Corona-motion med hjælp fra klintens trapper

Syd for Rubjerg Knude Fyr er der masser af muligheder for at få pulsen op

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

NR. LYNGBY: Det kan være lidt nemmere at holde afstand og ikke være for mange samlet på en gang, hvis man forlader hjemmet og bevæger sig ud i det fri i disse corona-tider - og samtidig kan det jo også være, at man trænger til lidt motion?

Har man travet den samme corona-rute for 117. gang den seneste måneds tid, så kan man måske finde ny inspiration til en påsketur ved Nr. Lyngby - nord for Løkken og syd for Rubjerg Knude Fyr.

Nr. Lyngby Grundejerforening fik i 2019 støtte af Nordea Fonden - omkring 300.000 kroner - til to nye trapper, der er sat op på den stejle klint.

Den nordligste af trapperne fik i forbindelse med skred og uvejr slået det nederste stykke itu, men det har en tømrer nu udbedret.

Skredene har dog også løsnet lidt af trappens fundament, så det er p.t. en lidt gyngende fornøjelse at bruge den. Som et skilt ved toppen slår fast, så er færdsel på trappen da også på eget ansvar.

- Ja, det skal vi snart have en tømrer til at kigge på, siger Ole Toft Jensen, der er medlem af bestyrelsen i grundejerforeningen

Det er muligt at finde vej til trapperne på flere måder: Hvis man parkerer ved Rubjerg Gl. Kirke - tæt på, hvor Rubjergvej og Lønstrupvej mødes - kan man gå mod syd, hvor der er stier hele vejen til trapperne. Man kan også vælge at gå over området, hvor den gamle kirke lå og så fortsætte nordpå mod Grønne Rende syd for Rubjerg Knude Fyr. Via Grønne Rende kan man finde vej til stranden, hvis man er villig til at få sand i skoene - og så går man ellers bare mod syd på stranden, så støder man på de to høje trapper, der ligger med få hundrede meters mellemrum. Der er også flere trapper længere sydpå, men det er de to første trapper, man møder, der er de højeste.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.