Coronasmittet elev sender klassekammerater i isolation

5. klasse på Bagterpskolen i Hjørring skal i karantæne

Bagterpskolen i Hjørring er for tredje gang blevet ramt af at have en elev med covid-19. Det sender nu en af skolens tre 5. klasser hjem i karantæne. Arkivfoto: Kurt Bering <i>Kurt Bering</i>

Bagterpskolen i Hjørring er for tredje gang blevet ramt af at have en elev med covid-19. Det sender nu en af skolens tre 5. klasser hjem i karantæne. Arkivfoto: Kurt Bering Kurt Bering

Opdateret kl. 12.36 - bl.a. med citater fra skoleleder Mads Bech Albertsen

HJØRRING:En 5. klasses elev på Bagterpskolen i Hjørring er fredag blevet testet positiv for covid-19, og alle klassekammerater og to fra skolens personale er nu sendt hjem i isolation

Det bekræfter skolens leder, Mads Bech Albertsen.

- Vi har været i kontakt med alle forældre i klassen, og de kommer løbende og henter børnene, oplyser Mads Bech Albertsen.

Flere skoler i Hjørring har i den seneste tid også måttet sende hele klasser hjem af samme årsag.

Eleverne og de to ansatte skal nu holde sig isoleret fra andre, indtil de med sikkerhed ikke er smittet med covid-19 også. I den forbindelse besværliggør det situationen, at der er tale om en 5. klasse, for det betyder, at der er flere elever, som ikke er fyldt 12 år, som er grænsen for, hvornår man i Danmark kan blive testet uden tidsbestilling.

Undervisningsstedet i Bagterp, som er en del af Hjørring Sydøstskole, var to gange før sommerferien også ramt af coronasmitte, men det er første gang efter sommerferien, at en elev er blevet testet positiv.

- Jeg vil ikke sige, vi er i træning. Men jeg synes efterhånden, at vi er godt hjulpet med både de retningslinjer, der kommer fra vores ministerium og Sundhedsstyrelsen, og de kommunale retningskinjer, vi arbejder efter, siger Mads Bech Albertsen.

- Jeg synes, at det i de tilfælde, vi har set både hos os selv før sommerferien og på de andre skoler, viser sig at være ret effektivt, når vi lukker klasserne ned og får inddæmmet smitterisikoen, siger skolelederen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden