Coronavirus

Falsk alarm: Det var en falsk positiv coronatest, der sendte 19 vuggestuebørn hjem fra daginstitution i Harken

Nærmere undersøgelse har vist, at oprindelige positivtest ikke er retvisende - børnene kan komme i vuggestue igen onsdag

Daginstitutionen Møllehaven sendte 19 vuggestuebørn hjem, men det var falsk alarm. Arkivfoto: Hans Ravn

Daginstitutionen Møllehaven sendte 19 vuggestuebørn hjem, men det var falsk alarm. Arkivfoto: Hans Ravn

HARKEN:Hjørring Kommune sendte tirsdag morgen 19 vuggestuebørn hjem fra daginstitutionen Møllehaven på Græshedevej i Harken syd for Hjørring. Et senere tjek af coronatesten, der var årsagen til den præventive hjemsendelse, viste heldigvis, at det var en såkaldt falsk positiv.

Det oplyser skole- og dagtilbudschef Kari Rune Jakobsen fra Hjørring Kommune.

- Vi er gået i gang med at ringe forældrene op for at fortælle, at det var en falsk positiv. Børnene kan møde ind i morgen, siger Kari Rune Jakobsen.

En såkdlst falsk positiv giver positiv udslag, men man tjekker ofte endnu engang, hvis barnet eller den voksne ikke har symptomer. Dermed opdager man, at det er "falsk alarm".

Daginstitutionen Møllehaven på Græshedevej i Harken syd for Hjørring fik tirsdag morgen at vide, at et to-årigt vuggestuebarn var testet positivt for corona.

Områdeleder fra Hjørring Kommune Ingelise Willumsen, som har Møllehaven under sig fik tirsdag morgen beskeden fra barnets mor og sendte derefter alle 19 vuggestuebørn hjem samt de fem voksne, der havde nærkontakt med børnene.

- Børn i den alder, der kravler rundt, kan ikke holde afstand, så de har alle været i nærkontakt med hinanden, sagde Ingelise Willumsen til NORDJYSKE tirsdag morgen.

Møllehaven har også en børnehaveafdeling, som er adskilt fra vuggestuen. De 35-40 børn i børnehaven blev ikke sendt hjem.

- Vi har dog ikke konstateret andre børn med symptomer, sagde Ingelise Willumsen tirsdag morgen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.