Flaget til tops i Hjørring: Ingen nye smittede

Borgmester Arne Boelt beordrede rådhusflaget hejst

Der er god grund til at flage i Hjørring Kommune. Foto: Allan Vinding Sørensen

Der er god grund til at flage i Hjørring Kommune. Foto: Allan Vinding Sørensen

HJØRRING:Hjørring kommune har onsdag ingen nye smittede med corona.

- Det er en fantastisk nyhed, så jeg har beordret rådhusets flag hejst, oplyser en glad borgmester Arne Boelt.

Hvis man ser på Sundhedsstyrelsens opgørelse hører Hjørring Kommune stadig til den mørkorange risikogruppe, hvis man tæller de smittede syv dage bagud, som Sundhedstyrelsen gør, men positive tal gemmer sig i opgørelsen.

- Det er første gang i mands minde, at vi ikke har nye smittede og hvis man ser på de seneste dages tal, så bevæger Hjørring Kommune sig stille og roligt væk fra den højrøde risikogruppe, vi var i, siger Leif Serup, som er direktør for Hjørring Kommunes Sundheds- ældre- og handicapforvaltning.

- Vi håber, at det er de anstrengelser, der gøres af borgere og ansatte, der nu slår igennem.

I Sundhedstyrelsens opgørelse syv dage tilbage har Hjørring Kommune 39 smittede.

-

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.