Friskole planter træer for et bedre klima

Genplant Planeten 2017 - Lørslev-elever har plantet 200 små træer

På Lørslev Friskole har eleverne fået jord under neglene. MiniMellem og Mellemtrinet har plantet 200 små træer på skolemarken.
Lørslev 14. november 2017 15:03

LØRSLEV: Flere tusinde børn fra skoler landet over vil her i november plante træer for et bedre klima, når Genplant Planeten 2017 løber af staben.

50.000 træer skal i jorden, og også på Lørslev Friskole har eleverne fået jord under neglene. MiniMellem og Mellemtrinet har plantet 200 små træer på skolemarken. På sigt skal træerne skabe rammen for udeskole, gemmeleg og hulebyg.

- Endvidere er det vigtigt at give friskolens børn lyst og viden til at udvikle verden i en mere bæredygtig retning. Med Genplant Planeten får de mulighed for selv at handle aktivt i kampen mod klimaforandringer og lære, hvorfor det er vigtigt at værne om vores natur, lyder det fra friskolen.

Eleverne vil i tiden op til Genplant Planeten få undervisning i skoven og dens funktion i naturen, samt hvordan træer spiller en nøglerolle i forhold til at mindske CO2-udledning til atmosfæren og afhjælpe nogle af klodens mange klimaproblemer.

Der er to måder at formindske mængden af CO2 i atmosfæren: Vi kan udlede mindre CO2 - og vi kan fjerne CO2 fra luften og gemme den.

- Træer er fantastiske - de kan begge dele. Derfor har skoven en nøglerolle i forhold til klimaet, fordi træer ved deres fotosyntese kan optage CO2 fra luften og lagre CO2 som kulstof i træernes ved og i jordbunden, lyder det endvidere.

Genplant Planeten gennemføres af Dansk Skovforening og støttes økonomisk af Nordea-fonden, Ørsted, Udlodningsmidler til friluftsliv, Danske Planteskoler og 15. juni Fonden.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...