Ildebrand

Voldsom gårdbrand - stuehus ødelagt af flammer

Først søndag aften ventes slukningsarbejdet helt afsluttet

Stuehuset var voldsomt skadet af branden. Foto: Martin Damgård

Stuehuset var voldsomt skadet af branden. Foto: Martin Damgård

VENDSYSSEL:En gård på Kirkensgårdsvej mellem Hjørring og Lønstrup blev søndag eftermiddag ramt af brand.

Halvdelen af stuehuset er udbrændt, og Nordjyllands Beredskab arbejder sent søndag eftermiddag på at redde resten af stuehuset og de andre bygninger ved siden af.

Video: Martin Damgård

- Det er en nedlagt landejendom, der bruges fritidsmæssigt. Den er ikke fast beboet, siger indsatsleder Jørgen W. Pedersen fra Nordjyllands Beredskab.

Hverken personer eller dyr har været i fare ved branden, som blev opdaget søndag eftermiddag omkring kl. 13.45.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Brand på landejendom på Kirkensgårdsvej ved Hjørring. Foto: Martin Damgård

Stuehuset er voldsom brandskadet, og Beredskabsstyrelsens afdeling i Thisted assisterer med blandt andet en kran, da der er risiko for, at dele af det brandhærgede hus styrter sammen.

Nordjyllands Beredskab i Hjørring har også fået hjælp af mandskab fra Løkken til slukningsarbejdet, og først i løbet af søndag aften ventes man at være helt færdig med arbejdet.

Årsagen til branden er endnu ukendt. Det skal politiets teknikere nu forsøge at finde frem til. De brandtekniske undersøgelser ventes at foregå mandag, oplyser Nordjyllands Politi.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst