Knytnæveslag mod vidner: Fængslet fire uger

En 28-årig mand blev onsdag fremstillet for retten efter en voldsepisode

Arkivfoto

Arkivfoto

VRÅ/HJØRRING:En 28-årig mand blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring efter en episode på Vrå Station omkring klokken 20.30 tirsdag aften. Manden er sigtet for at have slået to vidner med knytnæveslag.

- Det er en person, der har en verserende straffesag. Der har de to personer været til afhøring hos politiet og udtalt sig om hans andel af sagen. Det var han meget utilfreds med, og da han mødte dem i Vrå tirsdag aften, slog han dem begge to, siger anklager Torben Kauffmann Sørensen.

Den 28-årige mand slog begge personer i hovedet med knytnæveslag. Personenerne har dog ikke pådraget sig alvorlige skader af slagene.

Manden er er varetægtsfængslet i fire uger. Ifølge Torben Kauffmann Sørensen kan manden se frem til en straf på to til fire måneders fængsel.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.