Vejarbejde

Her kan du forvente trafikbøvl: Vejarbejde og brolukning

Asfaltarbejde give udfordringer på disse nordjyske vejstrækninger

To vejstrækninger i Nordjylland skal have ny asfalt på, og arbejdet starter i næste uge. Arkivfoto: Bente Poder

To vejstrækninger i Nordjylland skal have ny asfalt på, og arbejdet starter i næste uge. Arkivfoto: Bente Poder

NORDJYLLAND:Nordjyske bilister må forvente, at det kan blive lidt mere besværligt at komme frem på to nordjyske vejstrækninger fra næste uge.

Vejdirektoratet starter mandag med at lægge ny asfalt på en strækning på rute 35 Frederikshavnsvej ved Sindal. Det sker over 5,5 kilometer, og vejarbejdet starter mandag og ventes at vare tre uger. Arbejdet udføres i dagtimerne, og trafikken afvikles med lyssignalregulering.

Også på rute 29, Aggersundvej ved Gatten, skal der ny asfalt på. Det arbejde starter onsdag og forventes også at vare tre uger. Asfaltarbejdet gælder en strækning på fire kilometer, og også her vil arbejdet foregå i dagtimerne, og der etableres lyssignalregulering.

Endnu flere udfordringer venter de nordjyske bilister: Vejdirektoratet skal i gang med vedligeholdelse af Aggersundbroen de kommende to uger, og derfor afspærres broen for trafik i nattetimerne fra midnat til kl,. 05.15 om morgenen. Det vil ske fra tirsdag 15. oktober til fredag 18. oktober og igen fra tirsdag 22. oktober til fredag 25. oktober.

De nætter vil der dog være mulighed for at passere broen omkring kl. 02, oplyser Vejdirektoratet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst