Ho, ho, ho - fest i Årets Juleby

SE BILLEDERNE: Hjørring Handel fejrer fredag og lørdag, at byen er kåret som Årets Juleby 2021 af Dansk Julemands Laug

Foto: Kim Dahl Hansen

Foto: Kim Dahl Hansen

HJØRRING:Til julebal i nisseland og Søren Banjomus lød fredag gennem Hjørrings gader, hvor der både fredag og lørdag er lagt op til den helt store julefest. Hjørring er nemlig udpeget som Årets Juleby af Dansk Julemands Laug, og det bliver fejret så det kan høres.

40 lune julemænd- og koner er med til at fejre byen. Og de gik fredag eftermiddag i optog gennem byen med Jammerbugt Garden i front og Krummes juletog som bagtrop.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Og langs ruten havde både børn og voksne taget opstilling. Og smilene bredte sig ved lyden af den søde julemusik og synet af de venlige julemænd, der også lige nåede at give high five til et par børn undervejs.

Hjørrings juleudsmykning og julestemning har været med til at sikre byen titlen. Men også sociale arrangementer har vejet tungt.

- Det er to skøre dage, hvor Hjørring by emmer af julehygge, selvom det er midt i efteråret. Fredag og lørdag er vi gået ’all in’ på aktiviteter og underholdning, så der kommer ægte julestemning- og hygge. Når weekenden er omme, vender vi tilbage til efteråret, forsikrer Rikke Ejsehardt, der er event- og aktivitetschef i Hjørring Handel.

- Juleudsmykningen er vores store prioritet og satsning. Vi har set, at vores juleudsmykning ”virker” og tiltrækker rigtig mange mennesker til byen - også uden for åbningstid, siger Rikke Ejsenhardt og tilføjer, at den nye julebelysning har delt vandene i byen. For smag og behag er som bekendt så forskellig.

- Hjørring Handel viste mod, da udsmykningen blev valgt - man formåede at kigge ind i krystalkuglen og se, hvordan juleudsmykning og denne type belysning var fremtiden. Det krævede mod, brede skuldre og rigtig mange penge.

- Da vi i NORDJYSKE forrige år blev udnævnt til at have den flotteste julebelysning i Nordjylland og nu er nomineret til at være Årets Juleby, går alt op i en højere enhed - modet har givet pote, tilføjer hun..

Ganske vist er julefesten forbi for nu. Men julelysene i Hjørring skal tændes 5. november.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden