Politik

Hvelplund genvalgt som nordjysk spidskandidat

Enhedslistens årsmøde udpeger partiets nordjyske gruppeformand

Peder Hvelplund glæder sig over sit genvalg som EL's nordjyske spidskandidat. Arkivfoto: Bente Poder
Peder Hvelplund glæder sig over sit genvalg som EL's nordjyske spidskandidat. Arkivfoto: Bente Poder Bente Poder

Opdateret kl. 22:53

HJØRRING: Næste gang danskerne går til stemmeurnerne ved et Folketingsvalg, bliver det endnu engang med 53-årige Peder Hvelplund som Enhedslistens nordjyske spidskandidat.

Det blev søndag vedtaget på partiets årsmøde, som på grund af coronasituationen blev gennemført 100 procent digitalt.

Peder Hvelplund, der overværede årsmødet fra sit hjem i Gl. Vennebjerg nær Lønstrup, glæder sig over genvalget som spidskandidat i Nordjyllands Storkreds.

- Det er ikke den store overraskelse, for det var min placering ved forårets urafstemning til, så det havde nok været en større historie, hvis jeg ikke var blevet valgt, konstaterer Peder Hvelplund.

Det er anden gang, han er det. Ved Folketingsvalget 5. juni 2019 opnåede han for første gang valg til Folketinget efter i flere omgange at have vikarieret for Stine Brix i det danske parlament. Ved valget i 2019 fik han 1028 personlige stemmer, hvilket faktisk var 220 færre end partifællen Sinem Demir, som også var opstillet i Nordjylland, men Peder Hvelplund fik mandatet på grund af sit spidskandidatur og partiets opstillingsregler.

I dag fungerer Peder Hvelplund som formand for partiets folketingsgruppe på 13 medlemmer. Han er medlem af EL's gruppeledelse og desuden partiets ordfører for indfødsret, psykiatri, sundhed og ældreområdet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden