Indbrudstyv mødte husets beboer og tog flugten

Der har været flere indbrud i Hjørring Kommune - og ved et af dem var husets beboer hjemme

Susie Skov
Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Indbrud 7. december 2018 12:46

HJØRRING: Et forsøg på indbrud i Islandsgade i Hirtshals gik ikke, som en indbrudstyv må formodes at have forestillet sig.

For da han torsdag formiddag klokken 11.20 forsøgte at bryde vinduet i en bolig op, blev han mødt af husets kvindelige beboer.

– Hun gav sig til kende, og så tog han flugten, fortæller politikommissær Lars Jensen fra Nordjyllands Politi i Hjørring.

Nordjyllands Politi vil gerne have fat på manden, som har følgende signalement:

Cirka 25 år, cirka 175 cm høj, almindelig af bygning, mørkebrunt kort hår med høje tindinger. Han bar en hvid jakke med sorte og røde striber på ærmerne.

Sparkede sikkerhedsgitter ind

Torsdag aften blev der begået indbrud i Yousee-forretningen i Østergade i Hjørring.

– En alarm blev aktiveret, efter en eller flere personer havde fjernet en rude ude mod baggården, og havde sparket et sikkerhedsgitter ind. Man havde kun været i baglokalet og ikke inde i selve butikken, oplyser Lars Jensen.

Det er ikke konstateret, hvad der blev stjålet - og om der var stjålet noget

Indbrud i sommerhuse

På Ingeborgvej i Tornby er der mellem 29. november og 6. december begået indbrud i et sommerhus.

– Man har opbrudt et vindue, og har stjålet et fladskærms-tv af mærket JVC, fortæller Lars Jensen.

I Tolne er der i perioden 22. november til 5. december begået indbrud i et fritidshus på Skørbækshave. Her er en terrassedør er opbrudt, og der er stjålet en køkkenmaskine.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...