Knallertkører ramte bil og fik taget en blodprøve

48-årig måtte en tur på hospitalet med lettere skader

 <i>Genrefoto: Bo Lehm</i>

Genrefoto: Bo Lehm

HIRTSHALS:En 48-årig mand fra Hirtshals måtte søndag eftermiddag en tur på hospitalet efter et mindre færdselsuheld kl. 16.18 på Jørgen Fibigersgade.

Her stødte knallertkøreren ind i en bil ført af en 64-årig kvinde, der holdt stille for at svinge til venstre ad Doggerbanke. Det overså knallertkøreren, der kom bagfra.

Ifølge Nordjyllands Politi kom knallertkøreren lettere til skade ved uheldet.

- Og så har vi mistanke om, at han måske var påvirket, så vi har fået taget en blodprøve på ham, forklarer vagtchef Bruno Brix.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.