Hjørring

Kommune henter ny direktør fra storebror i syd

Ny direktør med stor erfaring skal stå i spidsen for sundheds- og ældreområdet

Hjørring Kommune har fået ny direktør for sundheds-, ældre- og handicapforvaltningen, Mikkel Grimmeshave.
Hjørring Kommune har fået ny direktør for sundheds-, ældre- og handicapforvaltningen, Mikkel Grimmeshave. Foto: Hjørring Kommune

Opdateret 23. juni 2023 kl. 12:47

Hjørring Kommune har ansat en ny direktør for sundheds-, ældre- og handicapforvaltningen. Det bliver Mikkel Grimmeshave, som tiltræder stillingen 1. august.

Det oplyser Hjørring Kommune i en pressemeddelelse.

- Mikkel Grimmeshave kommer fra en stilling som vicedirektør og sundhedschef i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune. Han kombinerer dermed en omfattende erfaring inden for sundhedsområdet med en solid ledelsesmæssig baggrund fra den kommunale verden, oplyser de.

Mikkel Grimmeshave glæder sig over sit nye job:

- Jeg glæder mig meget til at være en del af udviklingen af og i Hjørring Kommune og til arbejdet på tværs af organisationen og i forvaltningen med de potentialer og udfordringer, kommunen står overfor i de kommende år, oplyser han i pressemeddelelsen.

Privat bor Mikkel Grimmeshave i Nørresundby med sin familie.

Han afløser Leif Serup, der gik på pension.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden