Kup i Hirtshals - politiet sigter mand for tyveri af 33 paller med laks
50-årig mand fra Litauen anholdt på havnen i Frederikshavn
Opdateret 06. november 2025 kl. 10:13
Præcisering: Laksene har en værdi af 850.000 danske kroner, oplyser Nordjyllands Politi. De 1,4 millioner, som vi nævner i artiklen, er norske kroner.
En 50-årig litauisk statsborger er mandag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Hjørring - mistænkt for at være hovedmanden bag et frækt kup mod et firma i Hirtshals 13. juli.
Efter alt at dømme var manden i ledtog med to medsammensvorne, da de stjal 33 paller med fersk laks til en værdi af 1,4 millioner kroner og kørte væk med byttet på en lastbil.
Det viser videobilleder, som Nordjyllands Politi siden har brugt i jagten på at slå kløerne i de tre lakesetyve.
Det fortæller anklager Camilla Walsted fra anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi.
- Og det gav så pote søndag eftermiddag kl. 15.20, hvor han blev anholdt på havnen i Frederikshavn, fortæller anklageren.
Ved anholdelsen forklarede den litauiske statsborger, at han var på vej til Sverige. Her nægtede han at kende til tyveriet, og den forklaring gentog han mandag under grundlovsforhøret. Det var til gengæld også det eneste, han ville sige, hvorefter dommeren fulgte anklagerens ønske om at lukke dørene af hensyn til den fortsatte efterforskning.
Camilla Walsted oplyser, at den sigtede laksetyv ikke kærede kendelsen om varetægtsfængslingen.
Der er intet spor af de stjålne laks.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.