Landejendom i brand: Beboere fik reddet sig ud

Sent lørdag aften udbrød der brand i en ejendom ved Hjørring

Arkivfoto: Henrik Bo

Arkivfoto: Henrik Bo

HJØRRING:Klokken var næsten midnat, da der lørdag aften udbrød brand på en landejendom, der ligger på Bredkærvej i den østlige udkant af Hjørring.

Det oplyser Nordjyllands Politi, som fik en anmeldelse via 112 klokken 23.33.

- De mennesker, der bor på ejendommen, havde selv reddet sig ud, inden beredskabet ankom til stedet, fortæller vagtchef Jesper Sørensen, Nordjyllands Politi.

Ifølge vagtchefen kan ilden være opstået i en elinstallation.

- Stuen i stuehuset har fået noget røg- og sodskade, oplyser Jesper Sørensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.