Lukkede kirker ingen hindring: Oplev en times gudstjeneste i det fri parkeret i din bil
Drive-in gudstjeneste påskesøndag på Dyrskuespladsen i Hjørring og efterfølgende koncert om eftermiddagen
HJØRRING: Påsken er kirkeårets vigtigste højtid. Men lukkede kirker på grund af corona skal ikke hindre folk i at komme til gudstjeneste.
Hjørring Baptistkirke og Projekt:KIRKE Hjørring invitere arranger drive-in gudstjeneste påskesøndag på Dyrskuepladsen klokken 10.30 på Halvorsmindevej i Hjørring.
- Vi mener, at en drive-in gudstjeneste er den perfekte måde at være sammen hver for sig under coronakrisen. Vi synes, at man skal have mulighed for at samles udendørs, når det nu ikke er muligt indendørs, siger Andreas Mathews fra projekt: Kirke.
- Vi har tjekket tilladelse hos politiet og kan have plads til 150 biler på parkeringspladsen ved Dyrskuepladsen. Hvis man ikke kan komme med sin familie i bil, så bliver gudstjenesten også streamet på nettet. Gudstjenesten varer kun en time.
Der er ingen toiletter på pladsen, så man må "tisse af", inden man kører ud for at høre Guds ord i det fri. Der vil være fællessang, bøn og prædiken. Al lyd bliver sendt direkte gennem bilens radio og højtalere. Gudstjenesten overholder alle Covid10 retningslinierne, som blandt andet betyder, at man kun kan
deltage, hvis man sidder ind i en bil på en af de anviste p-pladser. Der er ikke adgang for gående eller cyklister.
- Der har før været drive-in gudstjenester andre steder i landet, men vi mener, at det er første gang i Hjørring, siger Andreas Mathew.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.