Parforhold

Mads og Tine sagde ja til hinanden: Viet 800 kilometer fra hjemmet

Parret sagde ja til hinanden i Skotland

Tine Gøtzsche og Mads Nygaard.
Tine Gøtzsche og Mads Nygaard. Foto fra Facebook

Opdateret 15. december 2023 kl. 08:50

Vendsyssel-forfatteren Mads Nygaard, der også er vært på Radio4's Nattevagten, har i en længere periode dannet par med tidligere værtinde på DR's TV Avisen, Tine Gøtzsche, men nu har de for alvor sagt ja til hinanden.

Eller måske rettere: I do ...

I hvert fald  har de fået papir på hinanden ved en borgerlig vielse i Skotland.

- Det skete 1. december i Edinburgh, som er en perle af en by, oplyser Mads Nygaard til Nordjyske.

Foruden sit virke som forfatter og radiovært var Mads Nygaard også med helt fra start, da Venligboerne for år tilbage blev stiftet - og den 54-årige vendelbo, der bor i Mygdal, er stadig aktiv, når det gælder indsamling af midler til genforeninger mellem uledsagede flygtninge og deres familier.

Siden tiden på DR løser 56-årige Tine Gøtzsche forskellige opgaver som journalist - blandt andet har hun været moderator på seneste udgave af Naturmødet i Hirtshals.

Desuden er hun også trådt ind i bestyrelsen for Vrå Højskole. 

Mads Nygaard har tre børn fra et tidligere forhold, mens Tine Gøtzsche har et adopteret barn.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden