Nordmand fængslet: Mistænkt for at smugle 130 kilo hash fra Hirtshals

Smugleriet skulle være foregået med speedbåd til Norge

Angiveligt blev over 100 kilo hash forsøgt smuglet til Norge med en hurtig båd. Arkivfoto: Lars Pauli
Hash 10. august 2019 15:33 - Opdateret 10. august 2019 15:37

HIRTSHALS: En 57-årig nordmand er i Norge blevet varetægtsfængslet fire uger, sigtet for at have forsøgt at smugle store mængder hash fra Hirtshals til Norge i en hurtig speedbåd.

Ifølge den norske statsradio NRK drejer det sig om op mod 130 kilo hash, som på gadeplan har en salgsværdi på adskillige millioner kr.

Den 57-årige blev pågrebet i Norge i denne uge sammen med to andre personer, og den 57-årige skulle til norske presse have sagt, at han blev "taget på fersk gerning".

Ifølge NRK blev den 57-årige og en anden tidligere narkodømt mand pågrebet, da de kom sejlende i en hurtig speedbåd af typen Cobra. Angiveligt kom de fra Hirtshals, og turen til Norge skulle speedbåden kunne tilbagelægge på tre timer.

Norsk Politi har ikke mange kommentarer i sagen, men siger til NRK at flere personer ventes fremstillet i retten i samme sag.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...