Nu er haven færdig

De sidste rester af den gamle dyrehave er nu pillet ned

Gunnar Onghamar og Bente Poder(foto)
Jonas Lottrup, til venstre, og Henrik ”Krølle” Christiansen fra Nordjyske Hegn har nu rullet de sidste meter meter af det gamle hegn sammen, og der var tale om cirka to kilometer i alt. De har også sat det nye hegn op, som i alt er omkring otte kilometer langt.
Sindal 12. april 2018 18:39

SINDAL: Makkerparret Henrik "Krølle" Christiansen og Jonas Lottrup er ved at lægge sidste hånd på færdiggørelsen af den nye dyrehave i Slotved Skov vest for Sindal, hvor der nu er indhegnet i alt 175 hektar jord, som er demed her Naturstyrelsens næststørste dyrehave efter den kendte Jægersborg Dyrehave nord for København.

For nylig blev der sluppet 15 krondyr løs i den nye indhegning.

De nye dyr blev netop hentet fra den nordsjællandske dyrehave.

De nye dyr, 12 hinder og tre kronhjorte, blev sluppet løs 24. marts under stor bevågenhed af mellem 2000 og 3000 fremmødte.

Da de nytilkomne dyr blev sluppet løs, var den "gamle" dyrehave stadig intakt i form af de eksisterende indhegninger.

Dem gik man så i gang meda tage ned umiddelbart efter påske, og det er et arbejde, som nu er eller meget tæt på at være færdigt.

- Det er nok tale om en to kilometer hegn, som vi har pillet ned, fortæller Jonas Lottrup, da NORDJYSKE mødet ham og kollegaen en af solbeskinnet dag, hvor dyrehaven i den grad inviterer til en tur i det grønne.

Sammen med Henrik Christiansen, som begge er ansat af firmaet Nordjysk Hegn i Bjergby, har de to på det nærmeste stået for det meste af arbejdet omkring udførslen af den nye dyrehave, da det også er det firma, som har sat de nye hegn op, og her taler vi om cirka otte kilometer hegn i alt.

- Vi har også alle egetræslågerne til de mange porte, oplyser Henrik Christiansen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...