Ildebrand

Pludselig lugtede der grimt - og det var ikke fra maden

Brand i garage skal undersøges nærmere

Genrefoto

Genrefoto

HJØRRING:Onsdag kl. 14.57 indløb alarm om brand i en garage imellem to huse på Glentevej i Hjørring.

Nordjyllands Beredskab i Hjørring stod for indsatsen, hvorefter indsatsleder Jesper Ludvigsen kunne oplyse, at det var i bunden af en garage, der havde været ild i et skur.

- Indholdet var helt udbrændt, men der gik ikke ild i selve garagen, fortæller han.

Ejeren af huset var heldigvis hjemme, og han opdagede branden.

- Han var ved at lave mad, og han bemærkede, at der lugtede grimt. Det var ikke maden, der lugtede, men røgen fra branden, siger indsatslederen.

Årsagen til branden kendes ikke.

- Det tager politiets teknikere sig af at undersøge. Umiddelbart er det svært at sige, for en klassiker er, at det er på grund af en elinstallation. Men sådan en var der ikke, fortæller Jesper Ludvigsen.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi Mads Hessellund oplyser, at brandstedet er blevet afspærret, og at politiets teknikere vil undersøge det nærmere torsdag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst