Politiinspektør: Brændt kamera kommer ikke som en overraskelse

I weekenden blev et af politiets nummerpladekameraer brændt af i Hirtshals

Heidi Majgaard B. Pedersen
Det var ikke et ANPG-kamera på en bil som blev ødelagt i weekenden, men et stationært kamera ved færgehavnen i Hirtshals Arkivfoto: Henrik Louis
Hærværk 13. marts 2018 20:50 - Opdateret 14. marts 2018 07:41

HÆRVÆRK: Nogle vil mere, at det var et flot syn, andre er uenige, men det så spektakulært ud, da et af politiets kameraer til automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG) stod i flammer natten til søndag.

En mørkklædt person lod sig filme, i mens han satte ild til politiets udstyr ved færgehavnen i Hirtshals.

Filmen ligger nu på YouTube, og den ukendte gerningsmand bliver hyldet på hjemmesiden Frihedsaktivisten, hvor de skriver: "med nedbrændingen er landet blevet en smule mere frit".

ANPG-systemet består af både stationære og mobile kameraer, der kan scanne og genkende nummerpladen på et køretøj. Kører man forbi et ANPG-kemara, må politiet gemme dine nummerpladeoplysninger i op til 30 dage.

Et signal til politiet

Hos Nordjyllands Politi har man ikke oplevet noget lignende før, men det kommer heller ikke som en overraskelse, at nogen kan finde på at sætte ild til deres udstyr.

- Det er jo hærværk, men det sender da også et signal om, at man ikke ønsker at blive overvåget. Vi har godt lagt mærke til den slags ytringer i Facebook-grupper. De er jo motiveret af andet end bare at ødelægge, siger politiinspektør Ole Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Episoden i Hirtshals er indtil videre det eneste tilfælde af ANPG-kameraer, som er blevet udsat for hærkværk i Nordjylland.

- Der skal heldigvis mere til at ryste os, de her ting kommer meget sporadisk. Så vi efterforsker den her sag som alle andre hærværkssager, men det, at det er lagt på nettet, giver os måske nogle andre muligheder, siger Ole Kristensen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...