Se dramatisk video: Nyt skred ved truede sommerhuse
Efter en stille periode, skrider skrænten igen ud for truede sommerhuse ved Lønstrup
Opdateret 05. januar 2023 kl. 10:34
LØNSTRUP: Der har været forholdsvis stille og skrænten har i et par år holdt sig nogenlunde i ro ud for de udsatte sommerhuse på Lønstrup Klint, sydvest for Lønstrup.
Men en sommergæst har under de seneste dages blæsevejr filmet et nyt skred ud for et af de mest udsatte sommerhuse på Hagen ved Lønstrup.
Se skredet i videoen, som er filmet af Martine Kiding:
Formand for Foreningen for Kystsikring ved Lønstrup Sydvest, der tæller ca. 40 grundejere i området, Gitte Rettbøll siger om det seneste skred:
- Det er meget alvorligt, og sætter jo igen fokus på den håbløse situation, som grundejerne står i. Sommerhuset på Hagen 12 har i forvejen fået et rømningspåbud af Hjørring Kommune. Det her sætter også ekstra fokus på vores verserende retssag mod Kystdirektoratet, siger Gitte Retbøll
11 grundejere i området har stævnet Kystdirektoratet med et samlet erstatningskrav på knap 45 millioner kroner. Området er beskyttet af Natura 2000, men grundejerne mener, at Kystdirektoratet i årevis uretmæssigt har svigtet at beskytte området mod den tiltagende erosion.
To huse - Hagen 12 og Bredningen 19 har tidligere modtaget et rømningspåbud, som betyder, at grundejerne ikke må bruge husene.
Næste skridt bliver, at kommunen udsteder et nedrivningspåbud, men det er ifølge Gitte Rettbøll, ikke sket endnu.
Der er muligheder for, at grundejerne kan få lov til sandfodre strækningen med op til 90 procent af det sand, der forsvinder hvert år. Men det vil koste i omegnen af to millioner kroner om året, og Hjørring Kommune afviser fortsat at forsøge at få grønt lys til hård kystsikring.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.