Velgørenhed

Gratis mad og gaver til nordjyder, der har brug for det

Stor opbakning til gratis julefrokost i Hjørring

Ulla og Ole Søndergård fra Bone's i Hjørring er overvældet over opbakningen til julefrokosten for de udsatte borgere.
Ulla og Ole Søndergård fra Bone's i Hjørring er overvældet over opbakningen til julefrokosten for de udsatte borgere. Privatfoto

Opdateret kl. 21:12

Julen er hjerternes fest - en højtid, der gerne skal omfatte næstekærlighed og fællesskab.

Det fik 65 brugere af Blå Kors' café i Hjørring at mærke på restauranten Bone's tirsdag.

Restauranten på Østergade i Hjørring havde igen i år inviteret brugere fra Den Blå Sociale Café til gratis julefrokost med næsten alt, hvad dertil hører. Dog ikke alkohol.

Brugerne af Blå Kors' café er personer med udfordringer som hjemløshed, ensomhed, alkoholmisbrug og psykiske problemer.

Video fra julefrokosten (foto: Martél Andersen):

Det er 10. gang, at Bone's i Hjørring holder gratis julefrokost for udsatte borgere, og i år har der været ekstra stor opbakning - også på en helt ny måde.

- Det har stor betydning for brugernes af Den Blå Sociale Café at komme her, siger Ulla Søndergård, medindehaver af restauranten.

Ca. 65 brugere af Den Blå Café i Hjørring deltog i tirsdagens arrangement på Bone's i Hjørring Privatfoto

Ikke blot får de udsatte borgere mulighed for at spise alt det, de kan, til denne særlige, gratis julefrokost. Lokale forretninger har også doneret gaver, som deltagerne får med hjem efter julefrokosten. Heriblandt julegodter.

Hundredvis af borgere havde bagt småkager, der skal forsøde juletiden for de udsatte fra cafeen. Privatfoto

Projekt småkage

Og i år har restauranten haft succes med en ekstra form for julehjælp. 

Omkring 500 andre borgere havde på forhånd fået særlige småkage-kit fra restauranten. De borgere har så bagt småkager hjemme og afleveret dem til Bone's sammen med personlige julehilsener og beretninger til modtagerne af kagerne - brugerne fra Den Blå Sociale Café.

En overvældende stor opbakning, konstaterer en rørt Ulla Østergård.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden