Bedrageri

Snød med NemID: Optog lån på godt 72.000 kroner

35-årig kvinde fra Vendsyssel idømt fire måneders betinget fængsel for dokumentfalsk og databedrageri

Arkivfoto
Arkivfoto Michael Koch

Opdateret kl. 18:59

HJØRRING: En 35-årig kvinde fra Frederikshavn er mandag blevet idømt fire måneders betinget fængsel for blandt andet at bruge andres NemID-oplysninger til at optage lån på over 72.000 kroner. Hun blev samtidig dømt til at betale erstatning til de banker og den enkeltperson, som snyderiet med NemID-oplysningerne havde påført tab.

Kvinden tilstod tre af fire de tiltaleforhold, men nægtede det fjerde forhold.

Kvinden havde i to tilfælde optaget lån med andres NemID-oplysninger og forfalskede underskrifter. Det første lån var på 32.400 kroner i Basic Bank, og det andet var i Norwegian Bank på 40.000 kroner.

I det tredje forhold, som den 35-årige kvinde blev dømt for, havde hun logget sig ind på en andens konto med vedkommendes NemID og overført 13.200 kroner til sin egen konto i Nordjyske Bank.

Kvinden var også tiltalt for - ligeledes med uberettiget anvendelse en andens NemID-oplysninger - at have indgået aftaler med et telefonsselskab og købt dels to iPhones, dels indgået to abonnementsaftaler til de to iPhones. Det forhold nægtede kvinden, og det blev hun frifundet for.

Den 35-årige kvinde modtog dommen på de fire måneders betinget fængsel.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden